Af Charlotte Holm Hansen.
Godaften. Jeg skal ikke tale om sankthansbål, hekse der flyver til Bloksbjerg eller gamle traditioner. Jeg skal tale om byen Måløv, de mennesker, der bor her, hvad Måløv er for en størrelse og hvad det er, der gør Måløv til noget særligt. For Måløv er noget særligt for mig.
Jeg blev spurgt, om jeg ville holde dette års båltale. Og jeg gætter på, at det er fordi, at jeg ’on and off’ i nok 16 år har arbejdet meget med lokalhistorie, særligt Måløvs historie. Jeg samler på gamle billeder fra byen og interviewer ældre mennesker om deres minder fra Måløv i gamle dage. Det er utroligt interessant, og det er meget givende for begge parter. Minderne fra barndom og ungdom strømmer ud af dem, og det kan være svært at få dem til at stoppe igen, når først de er begyndt. Det er vigtigt at blive set og hørt, når man er blevet gammel, eller ældre, og det er vigtigt at fortælle historier til eftertiden. Mange af historierne kan ses på Måløvs facebookside Mit Måløv og i tidsskriftet Byhornet, som Ballerups Historiske Forening står for. Så man kan sige, at dem jeg interviewer, får de der kendte ”15 minutes of fame”, og det er da slet ikke så tosset.
Engang var Måløv en landsby, med mange gårde, marker, et gadekær og en travl hovedgade med meget mere trafik end i dag. Når butikkerne er lukket i dag, er der en smule dødt i hovedgaden og det samme kan siges klokken 2 minutter over midnat nytårsaften – der har jeg stået nogle gange med en stjernekaster i hånden.
Så hvad er det, der gør Måløv til noget særligt? I Måløv kender vi hinanden. Vi hilser på gaden, passer på hinanden, vi deltager i aktiviteter og traditioner, bakker op og får ting til at ske. Det er ikke en by tæt på landet, som folk valfarter fra, måske kun lige de unge, der vil snuse til storbyen, men de kommer ofte tilbage til byen, når de starter familie. For det er et trygt sted at vokse op. En god by med meget at tilbyde. Helt særligt er det, at lige meget hvilken retning du går, er der masser af natur og nye boligkvarterer skyder op: der er en naturpark, en Møllemose, når det er kælketid, en nedlagt flyveplads mod nord. Fra min altan kan jeg høre hanegal, frøer der kvækker i åen, og hvis vinden vender rigtigt, kan jeg høre får bræge højlydt på markerne. Og en sjælden gang lugter der slemt af gylle. Og så er her stille. Virkelig stille.
Jeg lærte Måløv at kende i 2004, hvor jeg fik job som bibliotekar på biblioteket, dvs. det man nu kalder kulturhuset. I dag laver jeg noget andet. Men jeg følte mig med det samme hjemme i jobbet og i Måløv. Når man arbejder på et bibliotek, lærer man utrolig mange mennesker at kende, man ved hvem der er mor til Emma eller far til Anton, man samarbejder på kryds og tværs med folk fra foreninger, butikker, bylaug, skolen, børneinstitutioner, med et hav af ildsjæle og frivillige. Så man ser, hvad en by kan, når der samles i flok. Se bare arrangementet Måløv Mødes her i lørdags, med liv og glade dage på Kulturtorvet, for både store og små. Og se bare Halloween i Måløv, som er blevet så stort og fantastisk, at selv folk fra USA kommer for at se det.
I aften er en særlig aften, sommeren er en særlig tid, de lyse nætter i Måløv kan være tæt på magiske. I aften samles Danmark ved bålene på strande og i parker. Vi kigger ind i bålet og vi er nok mange, der tænker på, hvad der sker af helt forfærdelige ting ude i den store verden – lad os håbe på at Lyset sejrer over Mørket. På mange måder er vi heldige at bo i et land som Danmark og i en by som Måløv.
Jeg ønsker alle en god Sankt Hans og rigtig god sommerferie!