Båltale v. Vibeke Kjær

Velkommen alle sammen. Jeg har boet i Måløv sammen med min familie siden 1974. Grunden til at vi valgte Måløv i Ballerup Kommune, var den gode børnepolitik, vores nye hus lå trafiksikkert, og ikke mindst belejligt for både min mands arbejde og mit eget. Vores børn er vokset op her, og vi er faldet godt til her.

At bo i så lille et samfund, og specielt når man har børn, betyder, at man hurtigt lærer mange at kende, naboens problemer bliver dine problemer, områdets problemer bliver nærværende, det angår dig og din familie. Så er det, hvordan er det er muligt at få indflydelse på de problemer ad demokratisk vej. Det kan man ved at deltage i byens foreningsliv og gøre en indsats der.

Historien bag Måløv Bylaug
I aften står vi her i en naturpark, som aktive Måløvborgere har været med til at skabe for ca. 10 år siden, og jeg vil fortælle jer den historie, som også er historien om, hvordan Måløv Bylaug opstod. Der er sikkert personer til stede, som kender den historie, men jeg ser også mange nye Måløvborgere, som jeg synes skal kende historien, som også er en del af Måløvs historie.

Foreningslivet i Måløv
Der har i årenes løb været flere foreninger, der samlede byen, for eksempel elektricitetsforeningen, der opløstes i 1993, og som omsatte en del af deres formue til en flagstang + flag, som blev sat op derhenne ved Brydegården.

Der var også en selskabelig forening i 50’erne, så det er ikke noget nyt for Måløvborgerne at samle sig i fællesskaber.

Parkvandring med Ballerup Kommune
Den 14. oktober 1989 indkaldte Ballerup Kommune til parkvandring, da man fra kommunens side ville ændre dette områdes karakter. Jeg var dengang med i spejdernes gruppestyrelse og havde opdaget, at spejderhytten ikke eksisterede i kommunens nye forslag for området.

Vi skulle mødes ved Brydegården, og vi stod der, 10 borgere var der mødt op, og efterhånden kom de fra kommunen: borgmester, stadsarkitekt og stadsgartner. De gav hånd, men det holdt de op med, da der efter et stykke tid var over 100 personer til stede.

Området blev inspiceret af den store gruppe mennesker. Bagefter var der møde i Måløv Skoles lærerværelse, hvor kommunen fremlagde et forslag til, hvordan området kunne se ud.

Til dette møde spurgte jeg, hvad der var blevet af spejderhytten, og fik egentlig ikke noget svar, og i referatet af mødet, som kommunen altid laver (det kan læses på biblioteket), stod der heller ikke noget.

Aktiv lokal debat om parken
Mødet sluttede på en mærkelig måde. Jeg kunne se, at hvis der ikke skete noget, så ville det blive, som kommunen ønskede. Jeg for op på en stol og råbte, at det var nu, man skulle være aktiv. Orla hev en plakat ned fra væggen, og bevæbnet med en blyant stillede jeg mig i døren og spurgte, om folk ville være med.

Der blev så skrevet navn og adresse bag på plakaten.

Hele vinteren diskuterede gruppen kommunens forslag, mange søndage blev brugt i spejderhytten.

Jeg ved ikke, om det var for at lave rav i det, men kommunen ville samtidig ødelægge kælkebakken oppe ved Møllestykket ved at plante træer midt på, og det var der så en del af de fremmødte, som tog sig af med godt resultat andre koncentrerede sig om Naturparken. Nå, men tingene tager tid, og i 1991 fremlagde kommunen sit forslag for Naturparken.

Gruppen indsendte derpå 24 indsigelser, og vi fik medhold i de 23. Det var et ret flot resultat, og også et tegn på, at kommunen respekterede os. Da det arbejde var slut, syntes nogle af os, at det havde været så hyggeligt, og om der mon ikke var basis for at lave noget, der samlede byen.

Måløv Bylaug stiftes

Så 4 personer: Gustav Blomberg, Peter Carl, Ruth Plenge og jeg holdt så nogle møder, hvor vi lavede formålsparagraffer og foreningslove.

Den 27 januar 1992 blev der i Loen holdt stiftende generalforsamling til Måløv Bylaug. Bylauget fungerer som en paraplyorganisation for en række foreninger, institutioner og interesseorganisationer, der er hjemmehørende i Måløv Sogn.

Også enkeltpersoner kan blive medlem, således deltog 27 organisationer og I I enkeltmedlemmer ved den stiftende generalforsamling. Nu er der et par og 30 orga-nisationer og nogle og 50 enkeltmedlem-mer. Og det er sådan, at kommunen er lydhør, fordi så mange borgere er repræsen-teret ved bylauget.

Måløv Bylaugs fingeraftryk

Af initiativer, som Bylauget har taget, er der en lille skov ved at gro op nede ved udsigtsbakken og rensningsanlægget, oplevelsesti i parken, samt at bylauget holder sig orien-teret om alt, hvad der skal ske i Måløv. En virkelig god ting, som Bylauget har bokset en del med kommunen om, er at man må cykle i gågaden, det er da praktisk, når man skal nå toget. Og ikke at forglemme dette Sct.Hans arrangement vi er midt i.

På kommunens initiativ afholdtes 800 års jubilæet i 1993, hele byen deltog og dermed også Bylauget.

Deltag i foreningsarbejde!
Jeg har været Bylaugets formand og trådte tilbage sidste år efter 8 år, ja faktisk mere end 10 år, hvis vi tager hele opstarten med fra 89.

Gennem dette foreningsarbejde har jeg faet mange venner, og selve arbejdet gav mig megen indsigt i, hvordan tingene hænger sammen. Og allervigtigst har jeg været med til at få nogle ting igennem, som var Bylaugets mening,  blandt andet kan man se, at spejderhytten ligger der endnu.

Jeg kan kun opfordre alle til at være med i sådan et arbejde, gør noget for dit nære samfund, det vil give nærvær og nærhed – er det ikke det, vi alle søger?

Tak! 

Jeg har nu gennem denne tale fået en enestående lejlighed til at sige tak til jer alle sammen, tak fordi jeg måtte være en del af Måløvs historie.

Fortsat rigtig god Sct. Hans aften.

Vibeke Kjær
Formand for Måløv Bylaug fra stiftelsen i 1992 til 2000