Båltale sankthansaften 2002 i Måløv Naturpark

v. Hanne Andersen, Måløv

Måløv Bylaug har opfordret mig til at holde talen her i aften, hvilket jeg er meget glad for. Det er altid dejligt at få chancen for at ytre sig, selv om der sikkert er mange her, der nu vil sige, at jeg ytrer mig meget til daglig.

Hvad kan en bagerdame have på sinde på sådan en aften, vil nogen sikkert tænke?

Men da jeg jo også er nyvalgt politiker i København amt, er det sikkert som sådan, jeg er inviteret! Hvad kan så en nyvalgt politiker have på hjerte en sådan aften?

Ledøje-Smørums Borgmester Jens Jørgen Nygård har skrevet en lille god bog om fester og højtider, hvor der står mange kloge ord, som kan bruges, når man som jeg skal holde en båltale.

Hvorfor fejrer vi Sankthans? I år var det sommersolhverv den 21. Det var årets længste dag. 24. juni er det sankthans-dag. Vi fejrer derfor sankthansaften den 23. juni.

Dagene er allerede nu begyndt at blive kortere.

Det er jo en ældgammel skik at fejre midsommer. Det har danskerne gjort siden Odin og Tors dage. Der er noget at fejre. Dagene er lange med lyse aftener. Naturen og vore haver blomstrer. Markernes afgrøder vælder frem. Bøndernes værste travlhed er overstået, og der er et godt stykke tid til høsten.

Hvem var så Sankt Hans? Jo Sct. Hans er det danske helgennavn for Johannes døberen. Det var Johannes døberen, der døbte Jesus i Jordanfloden. I, der kan huske Jeres bibelhistorie, husker sikkert det om den smukke unge pige, der dansede så smukt for kong Herodes, at han lovede hende alt, hvad hun forlangte. Hun sagde: Giv mig Johannes Døbers hoved på et fad. Og, som historien videre lyder, lod Herodes Johannes Døber halshugge. Ja, tænk hvad vi kvinder kan stille krav om.

Sankthans er heksetid!

Jeg har altid sagt, havde jeg levet for 200 år siden, var jeg blevet brændt på bålet. Derfor stiller jeg mig aldrig tættere end 10 meter fra et bål. Man kan jo aldrig vide?

Hekse sværmede overalt, og stjal med arme og ben. Derfor måtte der tændes bål. Ilden holdt heksene væk. Der blev, ligesom i dag, samlet grene og kvas. Skulle det gå rigtigt hurtigt med at få ild i bålet, kunne en gammel tjæretønde sætte ordentligt fut i.

Halm var dog det bedste, det gav klare og smukke flammer. De unge dansede omkring bålet, og de mest dristige drenge løb så nær til bålet som muligt eller sprang igennem det. Der er sikkert også nogle af de tilstedeværende mænd, der har sprunget igennem sådan et Sct. Hans bål, måske for at imponere det såkaldt svage køn.

Sct. Hans aften får mig til at tænke på dengang, man brændte mennesker på bålet i de såkaldte hekseprocesser, der kendtes i Europa allerede i hedensk tid. Den første egentlige hekseproces fandt sted i 1275 i Toulouse i Frankrig, hvor en kvinde blev henrettet for Børneæderi og samkvem med djævelen. De store hekseprocesser startede i 1450, hvor det blev betragtet som et kirkeligt anliggende. Man brugte tortur for at få disse stakkels mennesker til at tilstå deres heksekunster og fortælle, hvem deres medskyldige var.

Den første heksebrænding i Danmark var i Stege i 1540, men også i 1800-tallet forekom der en lynchning af en heks i Jylland. Helt op i vore dage, i 1962, foregik der en indebrænding af en formodet heks i Bayern.

Men ikke bare i vores del af verdenen sker der skrækkelige ting. For ikke så længe siden kunne man i dagspressen læse om en  kvinde i Pakistan, der var blevet voldtaget af sin svoger og var blevet gravid. Hun blev siden dømt, ikke til at blive brændt på bålet, men til stening til døden, fordi hun havde været seksuelt sammen med en anden mand end hendes egen, selv om det var en fuldbyrdet voldtægt. Hendes egen mand var ganske vist død, men det ændrede ikke sagen.

Årsagerne til, man blev erklæret som heks, var mange. Det var måske et menneske med lidt andre evner, som måske var vanskabt, havde måske en anden hudfarve og hvordan man ellers kunne være anderledes end de såkaldt almindelige og normale mennesker.

Men hvad er normalt? Det normale har gudskelov vide rammer i dag, her i Danmark. I dag bruger vi begrebet minoritet. I dag taler vi også om minoriteter inden for mange andre områder. Jeg vil nævne nogle af disse minoriteter og samtidig også omtale nogle vigtige værdier på disse områder, vi skal værne om.

Etniske minoriteter er mennesker med en anden religion og måske en anden hudfarve, der er kommet til Danmark af forskellige årsager. Ulykkelige mennesker, der er flygtet fra krig og fattigdom i andre dele af verdenen. Vi skal behandle de mennesker, der er kommet til Danmark, ordentligt og anstændigt. Vi skal sørge for uddannelse og for arbejde, så vi kan få endnu flere af de, der er her, integreret på en god og ordentlig måde. Danmark er, trods skattestop, stadig et af de rigeste lande i Verden, derfor kan jeg godt forstå, der er andre, der vil her til vores smukke land. Men selvfølgelig kan vi ikke have alle jordens fattige her i Danmark, derfor bør vi hjælpe efter bedste evne for at bedre deres vilkår, der hvor de bor.

En anden minoritet, jeg vil nævne, er de fysisk og psykisk udviklingshæmmede, som i gamle dage, dengang man brændte mennesker på bålet, blev vist frem i cirkus og på markedspladser, for hvilke andre muligheder havde deres familier ellers. Der var ingen muligheder dengang, mange troede, kvinder der fik et handikappet barn var besat af djævlen, eller man sagde, at sådan et barn var djævleyngel. I dagens Danmark er det gudskelov anderledes. Familier med handikappede børn får alt den hjælp, der er menneskeligt og lægeligt muligt. Vi har dag-og døgntilbud, aflastnings- og undervisningstilbud som støtte omkring disse børn og deres familier.

Psykisk syge er en minoritet, der er alt for megen tys tys om. Når man ved, at hver sjette menneske får en sindslidelse, enten i form af en depression, en psykose eller en lidt sværere diagnose, der kræver indlæggelse. Når vi nu ved, at vi alle, på en eller anden måde, kan blive berørt af dette, er det fantastisk, det stadig er et meget nedprioriteret emne. Psykisk sygdom kan ikke ses, men nogle af disse mennesker er måske ham eller hende, der sidder på bænken og er lidt tørstig, en nabo, en bekendt vi ikke har set i flere dage og uger, eller en kollega, der er tit syg. Vi skal have plads til de mennesker i vort samfund, der ikke lige følger det mønster, andre mener er normalt.

Når børnene bliver voksne, kan nogle komme i botilbud, hvor vi her i Københavns Amt og Ballerup Kommune gør det godt. I Ballerup kommune har vi Beboerrådgivning i de store boligområder, såsom i Eskebjerggård, som vi håber på, der trods skattestoppet stadig bliver råd til. Vi har Botilbud og bofællesskaber både til udviklingshæmmede og handikappede. Selvfølgelig kan det blive bedre, men ting tager tid og koster penge. Ballerup Kommune er også med til at oprette seniorbofællesskaber, hvor mennesker kan støtte og hjælpe hinanden i deres alderdom. Vi mennesker er, efter min opfattelse, skabt til fællesskab og ikke til at være os selv nok.

Jeg vil på denne Sct. Hans aften, opfordre Jer alle til at tænke på Jer selv og på alle minoriteter på en positiv måde. Vi har her i Danmark plads til alle disse mangfoldigheder af mennesker.

Jeg vil gerne slutte min tale her i dag med at fortælle om, hvordan man kan ændre holdning til noget af det, der sker for øjeblikket, fordi det kan vise noget om de værdier, vi skal værne om.

Vi har for øjeblikket verdensmesterskab i fodbold, og jeg har altid sagt; Jeg kan ikke forstå, hvordan det kan være at 22 granvoksne mennesker løber rundt for at fange en bold, og når de så har fået den, så sparker de den gudhjælpemig væk igen. Derfor har jeg altid sagt: Giv dem en bold hver.  Men som en gammel politiker en gang sagde:

Man har et standpunkt til man tager et nyt. At han så var socialdemokrat, gør jo ikke noget.

I 50’erne var det radiohørespil, der samlede folk.

Vi er sikkert mange, der kan huske radiohørespillene Mister Gregori Mysteriet og Siwaskriget, der lagde gaderne tomme. De første TV-udsendelser, der blev sendt i forbindelse med Ungarnshjælpen, hvor TV ikke var hvermandseje. Også Melodi Grandprix er blevet vist i TV i gennem mange år. I de senere år har der været storskærm på Københavns Rådhusplads i forbindelse med store sportsbegivenheder. I dag lejer man storskærm, selv om jeg synes, det er nogle underlige regler, der er for dette. Man lejer storskærm på skoler i virksomheder og andre steder. Nogle lærere fra Østerhøjskolen var nede og handle Wienerbrødsstænger, den dag Danmark vandt over Frankrig. De fortalte hvordan alle børnene var klædt ud og malet. Der var ligefrem fest på skolen. Desværre røg vi ud af turneringen den dag, Englænderne bankede os med 3-0.

Vi havde en Torvedag, Hippie og Hønsestrik, i Måløv den 1. juni i år.

Det var en lille lokal ting, der kunne samle folk. Børn fra daginstitutionerne stod for noget af underholdningen på Bibliotekstorvet, hvor der også var Loppemarked. De, der havde fulgt opfordringen om Hippie og Hønsestrik, mødte op i deres gamle tøj fra dengang. Den store afslutning på denne dag var på JA’s parkeringsplads, hvor ca. 400 for et beskedent beløb kunne høre  Skousen og Ingemann, med vild musik fra dengang i 60’erne.

Men det aller aller vigtigste omkring alt dette er, at mennesker mødes og er fælles om noget.

Jeg vil opfordre jer til at være med til at styrke det store og gode fællesskab, der er i denne kommune og også her i Måløv, hvor der jo er mange gode kræfter i gang, ikke mindst i aften. Alt dette er værdier vi skal værne meget om.

God Sct. Hans aften!