Båltale – Sankt Hans i Måløv Naturpark 2012
v. tidligere naturvejleder i Ballerup Kommune Keld Nørgaard.
Midsommerbålet – en gammel tradition som skulle afværge det onde.
Heksen på bålet – Tidligere troede man på hekse, det var ikke kun almuen, men også på den tid oplyste folk, fx Luther!!
I middelalderen og langt op mod vores tid levede det meste af befolkningen i uvidenhed – var uoplyste: overtro var hver mands eje.
Hekse var ‘kloge koner’ (og mænd), som kunne heksekunster, hvilket ikke kun bestod i at kaste forbandelser på mere eller mindre uskyldige personer, men især med planteudtræk tilsat andre virksomme ingredienser (ofte af tvivlsom art) at behandle dårligdomme hos fattigfolk.
Dette var dog Guds område – kirken kunne føle sin magt truet, og derfor blev hekse bekæmpet.
Hekseprøven: …synker hun i søen, så er hun frikendt, men flyder hun ovenpå, så er det tegn på, at hun er en heks…!
Sidste officielle heksebrænding: (Anne Palles i Tåderup) 4. april 1693 – først forhørt hårdhændet af præster, siden dømt til at blive brændt. Kong Christian 5. benådede dog hende, så hun slap for at blive brændt levende, men skulle halshugges først. Dog heksesager op mod 1900 (dog retssatg i 1934 hvor hekseri var en ingrediens).
Planteeksempler
Bukkeblad plukkes St. Hans aften – kommes i flaske og hældes over med kildevand. Heraf tager konen en slurk før sengetid – det er en virksom ‘ungdomsdrik’.
Tørrede blade af Bukkeblad plukket St. Hans aften giver en te, der helbreder alle husdyrsygdomme.
Hyldeblomster til lægedom skal plukkes før St. Hans dag. Bræk- og afføringsmiddel!
Gråbynke hænges på døre og andre steder for at afværge trylleri og andet djævelskab – og fremsige: ‘Jeg sætter gråboner uden for vor dør, for at trolde og hekse ikke skal bedrage (skad) os!’
Natskyggefamilien – en salve med bl.a. Bulmeurt gnedet under armene og i endetarmen + et kosteskaft mellem benene, så ville heksen straks falde i en dyb søvn, med hallucinationer: drømme at hun var til heksesabbat, til fest med djævelen – og tro, at det var virkelighed, når hun vågnede (afhængighedsskabende).
Bulmeurt indeholder giftstoffer, der virker afslappende og smertestillende, med store doser fremkalder hallucinationer.
Plantemedicin
En meget stor del af den moderne medicin bygger på erfaringer fra årtusinders iagttagelser over de forskellige planters indvirkning på dyr og mennesker. Man har med større eller mindre held forsøgt sig med udtræk af forskellinge planter (tilsat nogle besværgelser m.m.). Der bevaret gamle lægebøger, farmakopéer. Også munkene arbejdede med ‘deres’ klostermedicin.
Ekspeditoner til Sydamerikas regnskove.
Naturkendskab er nyttigt! Altså ikke bare at kunne sætte navn på dyr og planter, men at have kendskab til for forståelse af vores naturgrundlag = vores eksistensgrundlag!
Det moderne menneske er blevet fremmedgjort over for naturgrundlaget. Nok er ‘vi’ blevet så dygtige, at man kan manipulere med vores arveegenskaber, DNA’et, men lige så meget man kan trænge ned i de mindste molekyler, ligeså langt er vi kommet fra vores naturgrundlag. Og det er et problem, et demokratisk problem!
Som moderne mennekser skal vi have forudsætninger for at kunne tage stilling og forhold os aktivt til en lang række vigtige forhold omkring 1) os selv og vores liv – og 2) forhold i det omgivende samfund.
- Menstruationscyklus – mange unge piger ved ikke, hvorfor de bløder en gang om måneden!
- Tobaksrygning
- Kost og motion
- Bioteknologi – Gensplejsning
- > Intelligente børn eller ulandsbestand: Cassava (blåsyre/cyanid)?
- Fødevarer og tilsætningsstoffer – konventionelt og k
- økologisk landbrug: Ggd
- Atomkraft – Vedvarende energikilder
- Bæredygtighed – Rio+20!!
Det er alt for alvorligt til alene at overlade til politikerne – også her skal politikerne have demokratisk rygdækning fra os almindelige borgere.
Det betyder uddannelse og oplysning. Desværre er indsigt i naturvidenskabelige forhold ikke voldsomt populært hos de unge (og ældre), men det skyldes måske, at naturfagene i skolen er isolerede størrelser?
Fagene biologi, fysik, geografi og kemi behandler den samme virkelighed, men fra forskellige faglige synsvinkler. Som det er nu, tilegner eleverne sig en fragmenteret viden, som de i mange tilfælde oplever som uinteressant. Der brug for at give eleverne meningsfulde helhedsoplevelser, som de kan relatere til deres eget liv hjemme og i samfundet. En sådan meningsfuldt naturfagsundervisning kan forhåbentlig fremmes med den fællesfaglige naturfagsprøve, som indføres om et par år?
En nutidig naturfagsundervisning omfatter selvfølgelig også ekskursioner ud i det omgivende samfund – både undersøgelser på virksomheder og i naturområder.
Begge dele er vi privilegerede med her i Måløv. Her er næsten al slags natur – bortset måske fra en kyst, hvilket der er blevet kompenseret for med kajanlægget ovre på Søndergårdsarealet – en kompensation, da vores tidligere borgmester Ove E. Dalsgaard ikke af Indenrigsministeriet kunne få lov tila tblive lagt sammen med Dragør (ministeriet krævede fysisk forbindelse( i forbindelse med kommunesammenlægningerne.
Udnyt mulighederne – I behøver ikke at køre i bil for at komme ud til naturen, uanset om det er skov, marker, søer, moser eller vandløb.
Her er mange forskellige dyr – rådyr – harer – flagermus – insekter … planter…
Naturen er lige her – men tag jer i agt for de ‘store rovdyr’: Som naturvejleder har jeg ofte været på ‘dyrejagt’ ovre i skoven. Inden færden har jeg altid spurgt børnehavebørnene eller indskolingsbørnene: Hvilke dyr lever mon inde i skoven? Svarene er altid faldet promte: Tigre og løver, giraffer og store sorte slanger… !!
Fortsat god aften og god naturtur.