Båltale til Skt. Hans i Måløv 2015

Af Bjarke Klysner Lohse

Mit navn er Bjarke Klysner Lohse. Jeg er opvokset i Måløv og er blevet spurgt om jeg vil holde båltale. Så her står jeg og er 18 år og tænker ”hold da op – hvad skal man fortælle i en båltale? ”. Skal jeg tale om min egen generation og hvordan det er at være unge i byen i dag? Eller skal man fortælle om Skt. Hans traditionen og Johannes døber som vi fejrer i den kristne tradition og alt det her? (pause)

Og så tænkte jeg (pause) – nej, jeg skal fortælle om det der fascinerer os alle sammen mest (pause) – bålet!

For den gamle skik med at vi tænder bål her til midsommer, synes jeg er rigtig fascinerende. Der er et eller andet helt vildt dragende ved det at lave bål og på den ene side have kontrol over ilden og bestemme over den (pause) – og på den anden side blive imponeret over ildens vildskab og fortæringsevne. Over de meget afgørende goder ilden har gjort for os, men også den onde symbolik som ilden oftest bruges til. Ilden er et stærkt symbol for os og jeg vil derfor tale om symboler og historien – lige her hvor vi står. Om Måløv for meget meget længe siden.

Og det vil jeg gøre ved at tale om tre vigtige symboler fra vores historie, som vi har lige her. De tre symboler er Vand, Gravhøje og Ild. (pause). Vand – symboliseret ved Måløv Rende som åen her bag mig hedder. Et vandløb der har haft større betydning for Måløv end man lige ved første øjekast skulle tro. Gravhøje – symboliseret ved Birthe buler, som jeg står på – (pause) – jeg vil fortælle hvorfor gravhøje er helt afgørende for vores viden om Måløv’s plads i historien. Og Ilden – symboliseret ved bålet vi skal tænde. For jeg tror på, at vi også for tusinder år siden, er kommet fra nær og fjern og tændt bål til midsommer – måske lige præcis her hvor vi står nu. For dengang var Måløv et vigtigt knudepunkt i Nordsjælland.

Og hvor ved jeg så alt det fra? (pause) Jo, det er fordi min far siger det. (pause) Og så altså også fordi historiker Troels Brandt har skrevet og sagt en masse klogt om det.

(Vandet)

Lad mig starte med vandet: I gamle dage før vi afvandede jorderne var der mange flere vådområder. Man kunne ikke bare nemt køre rundt fra by med sin oksekærre som man havde lyst. Vejene blev skabt dér hvor det var nemmest at køre. Og når man skulle krydse vådområderne for at komme frem, måtte man finde nemmeste vej over. Man havde ikke broer i så gamle dage – for det var først i vikingetiden man begyndte at bygge broer over åerne. Harald Blåtands 700 meter lange bro over Ravning Enge ved Vejle, fra år 979 er måske det bedst kendte eksempel. I vores egn er det mest kendte eksempel Værebro fra omkring år 1000. Den blev oprindeligt bygget i egetræ og lå selvfølgelig der hvor Værebro ligger i dag, tæt på Jyllinge. Og den har lagt navn til Værebro Å, som er den å som Måløv Rende her, løber ud i bag Måløv rensningsanlæg.

Men altså, før man kunne bygge broer, tog man over vandløbene dér hvor de var bredest, og altså lavest, og hvor bunden var fast. Ved disse vadesteder kunne man vade over med sin oksekærre eller hvad man havde med sig. Og historiske udgravninger har vist, at der netop har ligget sådan et vadested lige her. Så Måløv Rende har dengang været et bredt vandløb. Og af udgravningerne kan man se, at man faktisk har kunne sejle helt ind til Måløv, fra Roskilde fjord.

Mange veje samledes fra egnene til disse vadesteder, hvor man kunne komme over. Stederne blev derfor naturlige samlingspunkter i landskabet. Derfor opstod der også handel og bopladser tæt på disse vadesteder.

(Gravhøjene)

Og hvad har alt det så med gravhøjene at gøre? (pause). Jo, historikerne har optegnet alle de gravhøje man har fundet og kan se at de ligger i linjer i landskabet. Og da man formoder at gravhøjene blev bygget langs vejene, som magtsymboler som folk skulle kunne se, kan man altså bruge gravhøjene i dag, til at forklare hvordan vejene har set ud før i tiden. Så ud fra gravhøjene kan man tegne et trafikkort over oldtidsvejene.

Og når man sammenholder dette med dér hvor man ved der har været vådområder før i tiden, kan man se hvor de vigtigste vadesteder har været. Så længe før ”broernes tid”, hvor Værebro, Bastrup tårn og Gisseltfelt bro i Hareskoven blev vigtige knudepunkter, så var vadestederne i Måløv og ved Gadevase i Farum meget vigtige knudepunkter. For når man rejste i landskabet ville man helst væk fra kysterne hvor landet var mere vådt og sumpet, og ind i landet til vandskellet hvor jorden var mere tør og hård. Måløv og Farum har været to vigtige krydsningspunkter på hovedfærdselsårerne fra Frederikssund til København, eller fra Roskilde til Helsingør. Disse vigtige krydsningspunkter menes at være over 5.000 år gamle.

(Ilden)

Og hvad har så alt dette med ilden at gøre? Ja, ikke andet, end at det formentligt var ved de naturlige samlingssteder man mødtes når man tændte blus. I gamle dage tændte man blus sammen oftere end vi gør i dag. Både til Pinse og på Valborgnatten den 30. april og som nu til midsommer – eller sommersolhverv som det også hedder. Man tændte blus for at holde det onde væk. Ilden afværgede det onde. Især hvis den var tændt som en ”vild ild”, som var lavet helt fra bunden af.

Og man mente at midsommernatten man var fyldt med særlige magiske naturkræfter. Urter og hellige kilder havde denne nat en særlig magisk helbredende kraft. Og folk valfartede til de hellige kilder, hvorfor tiden på året omkring midsommer også hed ”kildetiden”. Og så er vi tilbage til det første symbol – vandet. For en af de mest hellige kilder i miles omkreds herfra, var netop Sankt Ib’s kilde, som har ligget i Måløv. Men ved ikke helt hvor, men der er rigeligt historiske overleveringer, til at man er overbevist om at det har været her i Måløv.

Så det ville ikke være forkert at tro at der netop her, ved det oldgamle vadested i Måløv, hvor Birthes buler ligger i dag, har været tændt blus i flere tusinde år til sommersolhverv. At folk er valfartet hertil og drukket af Sankt Ib’s kilde og jaget det onde på flugt med et bål skabt af vild ild.

Vi holder fast i traditionen med at jage det onde på flugt. For vinteren gør vi dette med Halloween, som jo er en helt ny tradition. Men for sommeren gør vi det med en tusinder år gammel tradition. Så vi vil nu tænde bålet med en vild ild skabt fra bunden, så vi alle kan få os en tryg sommer – endnu engang.