Båltale i Måløv Naturpark, d. 23. juni 2016

v. Martin Savery, Halloweengruppen og Måløv Bylaug

 

Folkemøde

For få dage siden var der folkemøde på Bornholm. Politikere, interesseorganisationer, meningsdannere og såkaldt almindelige mennesker strømmede til, fra hele Danmark, for at mødes, lytte til hinanden og udveksle synspunkter om alt mellem himmel og klipper.

De fleste folketingspolitikere med respekt for sig selv deltager i folkemødet… Ud over deres egen, så ønsker de nemlig som regel også, at nyde vælgernes respekt. Og dén kniber det tilsyneladende lidt mere med.

Christiansborg-politikerne bliver ofte skudt i skoene, at de ikke er repræsentative for befolkningen, bl.a. fordi de efterhånden alle sammen har den samme uddannelse og kun sjældent en erhvervsmæssig og praktisk baggrund, sådan som størstedelen af vælgerne.

Nogle vælgere føler, at der er alt for stor afstand og er så forbitrede over det, at de overhælder de folkevalgte med ufiltreret galde på de sociale medier, hvor person­angrebene nogle gange bliver meget grænse­overskridende…

At folk har et horn i siden på hinanden er jo ikke noget nyt. Tidligere var man bare henvist til at skrive et læserbrev… Og det tog altså sin tid først at sætte sig ned… dyppe pennen og skrive… og derefter vente på at blækket tørrede… og så slikke frimærket… – Så mange nåede at falde lidt ned og gen­overveje deres ord inden brevet røg i postkassen. – Og hvis ikke… Så sad der jo en redaktør, som sikkert undlod at trykke indholdet, hvis det virkede for anstødeligt.

Men idag er der direkte hul igennem på de sociale medier, hvor alle er deres egen ansvarshavende chefredaktør…

Når folk derimod mødes, så bliver tonen automatisk en anden. Mere konstruktiv. Når man står ansigt til ansigt, så modererer man sit sprog og opdager som regel, at de andre ikke bider… Også afstanden mellem synspunkter synes mindre og det viser sig ofte, at drømme og ønsker for fremtiden i virkeligheden ikke er så forskellige.

Sankt Hans er én af de få årligt tilbagevendende begivenheder, hvor vi mødes – ikke bare med dem vi i forvejen omgås, men også med dem, som bor omkring os, men som vi ikke ellers omgås.

Alene dét at vi ser og genkender hinanden bidrager til, at vi føler os mere hjemme, mere trygge og mere forbundet… Vi trives bedre.

Nærhed og dialog styrker forståelsen og sammenhængskraften. Det véd man også i landets kommuner, hvor man gennem borgerinddragelse forsøger at få os alle til at føle ejerskab til en række af de beslutninger, der skal træffes.

Hér i Måløv har Ballerup Kommune bl.a. igangsat et ambitiøst arbejde med udvikling af idéer til forbedring af Måløv Bymidte og jeg tror, at alle børn og voksne, som har deltaget i dette arbejde, har oplevet det som både meget spændende og vedkommende – fordi der jo er tale om at påvirke og ændre vores nærmiljø i en positiv retning.

Stemningen under møderne har været rigtig god og mange af deltagerne var tydeligvis helt “høje” af at være med.

Måske skyldes det, at kroppen udskiller et særligt kærligheds-hormon, kaldet oxytocin – ikke bare når vi er i intim kontakt, men også i mindre omfang, når vi smiler til hinanden og når bare vi hilser på hinanden på gaden eller her i parken.

Oxytocin gør os opløftede og glade, som om vi er lettere forelskede, og kan måske også forklare hvorfor så mange uge efter uge udfører frivilligt arbejde: De bliver faktisk belønnet for det. Ikke i kontanter, men i hormoner.

Man bliver glad af at gøre andre glade.

I vore dage kan det være svært at skabe nære relationer til dem, der bor omkring os. For selvom vi bor tæt, så lever – særligt de erhvervsaktive – en hverdag i adskillelse, hvor man pendler tidligt ud og kommer sent hjem… Og når så familien, vennerne, fritidsaktiviteter, TV og internet kommer oven i… så er der ikke meget tid tilbage.

Mobiliteten giver os frihed til at søge arbejde langt fra hvor vi bor. Men det gør også, at vi tilbringer mindre tid med vores naboer og i vores lokalsamfund.

Og det ér altså svært at slå rod, når man deler sin fritid mellem at køre på en motorvej med 110 km/t – og leve i en internet-sky. (Der er langt ned.)

Omvendt kunne man for godt 250 år siden ikke andet end at slå rod. Man var stavnsbundet. Da var Måløv en lille landsby, hvor centrum var 12-15 gårde, som lå placeret omkring byens gadekær (lige dér henne). De fleste arbejdede som bønder, og hjalp hinanden med at passe jorden. Man boede tæt op ad hinanden, men man arbejdede også sammen om at høste til herremanden, og derfor kendte man hinanden meget bedre… (Ordet “nabohjælp” klingede mindre alarmerende dengang end idag.)

Med landboreformen blev bønderne selvejende og jorderne blev udskiftet, så hver gård fik store sammenhængende jorder i stedet for de små agre, åse og vange, som havde ligget spredt omkring byen. Samtidig flyttede man gårdene ud af byen, så de lå på deres respektive jorder, hvor de helt bogstaveligt ”var sig selv nærmest” og de andre lidt fjernere.

Man rationaliserede og effektiviserede, og er vel egentlig fortsat med det lige siden; gennem industrialiseringen og helt op til vor tid, hvor vi på de fleste områder hele tiden stræber efter at udføre opgaverne så effektivt som muligt.

Men effektivisering kan også have nogle negative bivirkninger.

Med arbejdets effektivisering kan man miste de sociale bånd…

Og med effektivisering af politiske beslutningsprocesser, kan man miste den demokratiske legitimitet. Faktisk er den mest effektive styreform diktatur.

Afskaffelsen af fastnet- og familietelefonen til fordel for mobilen, er også umiddelbart et eksempel på et fremskridt og en effektivisering. Man kommer i direkte kontakt med den, man ønsker at tale med… Men samtidig mister man kontakten til de andre personer i samme familie. Dem man kunne have udvekslet nogle venlige bemærkninger med inden de rakte telefonen videre.

Set fra alternative synsvinkler kan det altså nogen gange give mening, at gøre tingene på en mere besværlig måde. At gå en omvej for at nå et mål.

Og hvis vi vil styrke sammenhængskraften både lokalt og i større perspektiv, så kommer vi ikke uden om at holde nogen små og store folkemøder, hvor vi taler ordentligt til hinanden, frem for at sidde i og bande i hver vores cyberunivers.

Derfor skal der også lyde en stor tak til FDF Måløv for at stable denne aften på benene.

Og når nu I alle sammen føler jer ekstra ”glade i låget” efter af at have hilst på alle de mennesker, så hold jer ikke tilbage: Start et nyt fællesskab eller meld jer ind i et eksisterende… For ”Der er altid plads til én til der bruger oxytocin.”

Resultatet af jeres sociale aktiviteter i nærmiljøet kan blive, at folk sidder i deres biler på vej hjem fra arbejde og nynner: ”I Måløv har jeg rod, dér har jeg hjemme”…

Med dette håb, vil jeg ønske alle en rigtig god Sankt Hans-aften.

Martin Savery

d. 23. juni 2016