Båltale og billeder fra Måløv Bypark d. 23. juni 2026
Båltale v. købmand Martin Perlt, MENY Måløv
Kære alle sammen.
Jeg må indrømme at jeg var lidt spændt på at holde talen i aften.
For jeg er jo vant til at i kigger med når jeg kommer med ugens tilbud, eller danser gennme butikken, og jeg er knap så sikker på den samme opmærksomhed når jeg holder tale. Så hvis jeg mærker koncentrationen falder, så begynder jeg at danse:-)
“Vi elsker vort land, men ved midsommer mest…”
De fleste af os kender ordene. Mange af os kender dem måske endda bedst i Shu-bi-duas version, som gennem årene har fået en særlig plads i danskernes hjerter. Men uanset om vi synger den klassiske eller den mere moderne udgave, så rammer ordene noget helt særligt ved denne aften.
For når midsommeren er over os, når dagene er længst, og lyset næsten nægter at forlade himlen, så samles vi. Vi mødes omkring bålet. Vi mødes med familie, venner, naboer og mennesker, vi måske kun hilser på i hverdagen.
Og netop dét handler Sankt Hans om.
At mødes.
At være sammen.
At fejre fællesskabet.
I aften står vi her i Måløv Bypark.
Et af de mange skønne steder i Måløv.
For Måløv er ikke bare et sted på et landkort.
Måløv er mennesker.
Måløv er fællesskab.
Måløv er en by, hvor vi mødes.
Og heldigvis er det ikke kun i aften.
Vi mødes i sportsklubberne, og foreningerne.
Vi mødes i skolen.
Vi mødes ved stationen.
Vi mødes til byfester og arrangementer.
Og vi mødes, når livet er svært, og når livet skal fejres.
Det er noget af det, der gør en by til et hjem.
Men hvorfor holder vi egentlig Sankt Hans?
Traditionen går mange hundrede år tilbage.
Oprindeligt fejrede man midsommeren og årets lyseste tid. Man tændte bål, fordi man mente, at ilden kunne beskytte mod onde kræfter, og fordi lyset symboliserede håb og fællesskab. Senere blev dagen knyttet til Johannes Døberen – eller Sankt Hans – og derfor fejrer vi aftenen den 23. juni.
Bålet blev et symbol på lyset, der overvinder mørket.
På håbet, der overvinder frygten.
På fællesskabet, der overvinder ensomheden.
Og måske er det netop derfor, traditionen stadig lever.
Ikke fordi vi tror på trolde og hekse.
Men fordi vi stadig har brug for lyset.
Vi har stadig brug for at samles.
Vi har stadig brug for at mærke, at vi hører til.
Når jeg ser ud over jer her i aften, ser jeg netop dét.
Jeg ser børn, der løber rundt.
Jeg ser familier.
Jeg ser naboer.
Jeg ser mennesker, som måske er flyttet til Måløv for nylig.
Og mennesker, som har boet her i årtier.
Alle sammen en del af det samme fællesskab.
Et fællesskab, som ikke opstår af sig selv.
Det skabes hver eneste dag.
Når vi hilser på hinanden.
Når vi hjælper hinanden.
Når vi tager ansvar for vores by.
Når vi vælger at være en del af noget større end os selv.
Som mange af jer ved, er jeg købmand i JA MENY Måløv, og det er jeg stolt af, et supermarked med mange gode traditioner, ligesom aftenen i dag.
Den ejes af familien Andersen, og går helt tilbage til 1907, altså 119 år ung.
Jeg ser hver eneste dag, hvordan en lokal butik er meget mere end varer på hylderne.
En købmandsbutik er også et mødested.
Et sted, hvor folk stopper op.
Et sted, hvor man får en snak.
Et sted, hvor man møder sin nabo.
Et sted, hvor man hører nyt fra byen.
Et sted, hvor nogen spørger: “Hvordan går det?”
Og faktisk mener det.
For mig er MENY Måløv ikke bare en butik.
Det er Måløvs lokale madmarked.
Men det er også et lille stykke af fællesskabet.
Et sted hvor mennesker mødes.
Ligesom vi gør her i aften.
Og det er noget af det fineste ved at være lokal købmand.
At få lov til at være en del af folks hverdag.
At møde jer, når I handler ind til fødselsdagen.
Til grillaftenen.
Til julemiddagen.
Til den helt almindelige tirsdag.
Det giver et særligt ansvar.
Men også en stor glæde.
Når man driver en lokal butik, lærer man hurtigt én ting:
Et stærkt lokalsamfund handler ikke om bygninger.
Det handler om mennesker.
Om relationer.
Om tillid.
Om at vi passer på hinanden.
Og det synes jeg faktisk, Måløv er et godt eksempel på.
Her er plads til både dem, der har boet her hele livet, og dem, der lige er flyttet til.
Her er plads til forskellighed, her er plads til fællesskab
I en tid hvor meget foregår på skærme, hvor vi kan bestille næsten alt med et enkelt klik, og hvor verden nogle gange føles lidt større og lidt mere uoverskuelig, er det værd at huske på betydningen af det lokale.
Betydningen af at kende sine naboer.
Betydningen af at støtte de lokale foreninger.
Betydningen af at mødes ansigt til ansigt.
Betydningen af at have steder, hvor fællesskabet lever.
For det er ikke noget, vi kan tage for givet.
Det skal plejes.
Det skal prioriteres.
Og det skal gives videre til næste generation.
Derfor er aftener som denne så vigtige.
For i aften handler ikke om arbejde.
Ikke om kalenderaftaler.
Ikke om alt det, vi skal nå.
I aften handler om at være til stede.
At nyde den danske sommeraften.
At nyde fællesskabet.
At nyde hinanden.
Om lidt tændes bålet.
Flammerne vil stige mod himlen.
Og mens vi synger “Vi elsker vort land”, kan vi måske sende lidt mere med op end bare en heks.
Måske kan vi sende bekymringerne.
Måske kan vi sende det, der skiller os ad.
Måske kan vi sende lidt mere venlighed ud i verden.
Og tage lidt mere fællesskab med hjem.
Lad os fortsat gøre Måløv til en by, hvor mennesker mødes.
En by, hvor vi står sammen.
En by, hvor vi hjælper hinanden.
En by, hvor fællesskabet er stærkere end forskellene.
Og en by, som vi alle kan være stolte af at kalde vores.
Om lidt sender vi traditionen tro heksen afsted. Og jeg ved ikke med jer, men jeg har kigget lidt rundt her til aften og bare rolig det ser ikke ud som om der er nogen oplagte kandidater:-)
Tak til alle de frivillige, der har gjort denne aften mulig.
Tak til arrangørerne.
Tak til jer, der er mødt op.
Og tak fordi I er med til at gøre Måløv til noget særligt.
Rigtig glædelig Sankt Hans.
Og lad os nu tænde bålet, og synge med på Vi elsker vort land:-)
Tak for ordet.
