2007

Båltale i Måløv Naturpark. 23.6.2007

v. Borgmester Ove E. Dalsgaard.

 

Tak for invitationen til at være med her i Måløv i aften.Måløv naturpark er en smuk ramme om en Sankt Hans-fest.

Sankt Hans er – synes jeg –  en dejlig tradition, der er værd at værne om.

En meget dansk tradition, som vi nu i aften kan fejre i flot/vådt/ustadigt vejr. Men uanset vejret, så lever traditionen. Hygger os med familie/venner.

Hvorfor er det lige vi fejrer Skt. Hans?

I historien møder vi midsommerfesten igen og igen. Fra stenalderen er der fundet tegninger på helleristninger, der fortæller om en fest, der blev fejret på denne årstid. En fest for årstidernes skiften. Hvor det hele er så flot og frodigt.

I tiden op mod vor tidsregning er den blevet fejret på forskellige måder og med forskellige begrundelser.

Den Sankt Hans vi kender i dag har også elementer fra religionen. Ordet Sankt Hans stammer fra Johannes Døberen, Jesus’ fætter. Han blev født ½ år før Jesus, d. 24. juni, så det er Johannes Døberens fødselsdag vi også fejrer. Men Sankt Hans skikke har intet med ham at gøre.

At gammel overtro og kristendom fejres ved midsommerfesten vidner om, at vi i Danmark er pragmatikere. Vores Sankt Hans-fest kunne have været mindet om en blodig kamp mellem den hedenske tro og kristendommen. Men vi har taget det bedste fra begge verdener og har lavet en typisk dansk sammenkogt ret, vores helt egen Sankt Hans.

På samme måde som vi i dag søger inspiration verden over. Vi skuer mod øst og vest og plukker ideer, viden og tanker, som vi siden tilpasser og gør til vores egne.

Som et lille land er det en vigtig egenskab. At suge til sig, være åben for nye indtryk og lære af andres erfaringer. Ikke være sig selv nok.

Her i Måløv møder jeg denne egenskab. Historisk har vi set, at Måløv ikke er sig selv nok.

Med stor hastighed udviklede Måløv sig fra at være en lille landsby med ca. 211 indbyggere i 1787 til i dag at have et indbyggertal på ca. 8000 indbyggere.

Bønderne i Måløv var åbne folk. De tog godt imod tilflyttere, fx husmandsfamilier fra Ballerup, hvor forholdet mellem gårdmænd og de jordløse husmænd ikke var så godt.

Senere – ved 1900-tallets begyndelse – var det tilflyttere som håndværkere, handelsmænd, fotografer osv., der kom hertil. Ja, en læge og en dyrlæge kom også hertil i mellemkrigstiden. Og her var plads til alle.

Tilflytningen var med til at gøre Måløv til en rigtig by – med plads til mangfoldighed. En mangfoldighed jeg også oplever, at der er plads til i dag, hvor Måløv fortsat vokser.

Markedsdagen for 2 uger siden – et godt eksempel på MANGFOLDIGHED.

Det er en værdi, som det er vigtigt at værne om, og I forstår at gøre det her i Måløv.

I aften skal vi traditionen tro sende heksen af sted til Bloksbjerg. I middelalderen var dette ikke blot en sjov tradition men blodig alvor for de mennesker, man gerne ville af med.

Den sidste ”rigtige” heks blev brændt  i 1693 – på Chr. 4.’s tid.

Heksene var mennesker i sognet, som på en eller anden måde viste sig at have overnaturlige kræfter. De kunne måske se ind i fremtiden, på mystisk vis helbrede syge eller kaste ulykker over et område.

Heksene fik nok ikke altid den mest retfærdige rettergang, før de blev brændt på bålet. Når ting ikke kunne forklares, var det rart at have én at kaste skylden på.

I vore dage brænder vi ikke hekse af – heldigvis for det. Men handler vi alligevel ikke lidt på samme måde?

Vi bruger andre ting som undskyldninger, når vi ikke lykkes og opnår vores mål. Vi har brug for forklaringer og undskyldninger, når tingene ikke går som vi forventede.

”Det er de andres skyld”, siger børnene. ”Det er chefens, kollegaens eller naboens skyld”, siger vi voksne. ”Det er regeringens eller konjunkturernes skyld”, siger vi lokalpolitikere – en gang i mellem.  Ofte uanset politisk farve.

Vi gør det nok for at beskytte os selv. Men vil det ikke være mere konstruktivt at erkende, at tingene ikke altid går, som man forventer og ønsker. At noget ikke kan forklares, eller at man kunne have handlet anderledes? Være proaktiv, som det hedder i vore dage – og ikke være passiv med forklaringer om alt det, som andre skulle have gjort?

For mig er historien om hekseafbrændinger et symbol på, at vi selv må stå til ansvar for vores egne handlinger og ikke bruge andre som syndebukke.

Jeg synes ikke, det er rimeligt, at f.eks. folk med anden etnisk baggrund bliver brugt som syndebukke på noget, vi ikke synes er godt nok.
I aften byder vi sommeren velkommen

Vi hylder i dag årets længste dag.  Sommeren, de lyse nætter og duftene, der fylder juniluften.

Der er noget magisk over at stå og kigge ind i bålet om lidt. Vi falder i staver og tænker på hver sit.

Måske tænker vi på mangfoldighed, åbenhed og de mange indtryk, vi henter fra nær og fjern.

Måske tænker vi over vore dages hekse og syndebukke.

Måske tænker vi over, at vi ikke har fået klippet hækken hjemme i haven.

Helst vil jeg tænke på den dejlige nordiske midsommernat, og at vi bor et dejligt sted. Lad tankerne flyve og lad os sende heksen af sted til Bloksbjerg.

Rigtig god sommer!